Medaljer med rabarbercreme
SPONSORERET indhold

Medaljer med rabarbercreme

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

Af: Katrine Klinken Foto: Thomas Hergaard
03. maj. 2013 | Opskrift | Hjemmet
6 stk

Ingredienser

Arbejdstid: 30 min.
Bagetid: ca. 10 min.
Ikke fryse-egnede (opbevar bundene i en kagedåse)
100 g smør
50 g florsukker
150 g mel
1⁄2 æg
Glasur:
4 spsk florsukker + ca. 2 tsk vand
Fyld:
2 1⁄2 dl piskefløde (flødeskum)
ca. 250 g rabarberkompot (se nederst)

  1. Smuldr smør, mel og florsukker. Brug evt. en foodprocessor. Pisk ægget og brug det til at samle dejen. Læg den herefter i køleskabet i mindst en time.
  2. Rul dejen ud i 2-3 mm’s tykkelse, stik 12 kager ud med en rund udstikker (7-8 cm i diameter) eller brug et stort glas.
  3. Bag kagerne på bagepapir i en 200 grader varm ovn i ca. 10 minutter, til de er let lysebrune.
  4. Rør florsukkeret og vandet sammen og smør glasuren på den ene halvdel af kagerne. Bland flødeskummet med rabarberstykker og læg på den anden halvdel af kagerne. Læg kagerne sammen og servér.
  5. Rabarberkompot:
    Fjern først bladene og lidt af foden på stilkene. Skyl dem. Skær 250 g (renset vægt) ud i små tern. Kog 50 g sukker og 1 dl vand sammen til en sukkerlage. Vend rabarberne i. Sluk straks, og lad rabarberne trække i lagen. Afkøl herefter rabarberne.