Mini-cheesecakes med brombær
SPONSORERET indhold

Mini-cheesecakes med brombær

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

En sprød kiksebund, et lag vaniljecreme og en syrlig brombærtopping – uhmmm.

Af: Thomas Hergaard Foto: Thomas Hergaard
07. maj. 2014 | Opskrift | Hjemmet
(12 stk.)

Ingredienser

Arbejdstid: 30 min.
Koge/bagetid: 30 min.
Ikke fryse-egnet
Bund:
150 g knuste digestivekiks eller ingefærkager
1 spsk sukker
50 g smeltet smør
evt. ½ tsk stødt kanel og/eller ingefær
Creme:
200 g flødeost naturel
1 dl cremefraiche 18% eller græsk yoghurt 10%
75 g sukker
2 æg str. L
1 stang vanilje eller 1 tsk vaniljesukker
Topping:
250 g brombær
1 usprøjtet citron
½ dl vand
50 g sukker
2 tsk majsstivelse

  1. Tænd ovnen på 160 grader og tag flødeost, cremefraiche og æg ud af køleskabet. Læg papirforme i en muffinform med 12 huller.
  2. Bland knuste kiks eller kager med sukker, smør og evt. krydderier og fordel det i bunden af papirformene. Pres kiksebunden sammen – brug f.eks. bunden af et kraftigt glas. Sæt muffinformen i ovnen i 10 min.
  3. Rør flødeosten jævn og rør cremefraiche og sukker i. Rør æggene i et ad gangen og tilsæt vanilje. Fordel cremen i papirformene og sæt kagerne tilbage i ovnen i 15-20 min. – til cremen akkurat er stivnet. Stil formen på en rist og lad kagerne afkøle min. 20 min., før de tages ud af formen og afkøler helt.
  4. Skyl brombærrene, og skær meget store bær i halve. Læg dem i en gryde med 1 tsk fintrevet citronskal og 2 tsk citronsaft. Tilsæt vand, sukker og majsstivelse og kog det igennem under omrøring, til det bliver tykt og blankt – det tager ca. 3 min. Hæld sovsen i en skål til afkøling.
  5. Pynt kagerne med brombærsovsen og stil dem koldt.