Mini-marengskys med striber
SPONSORERET indhold

Mini-marengskys med striber

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

Superfine, små marengs med de kæreste striber på. Det bliver simpelthen ikke yndigere.

Af: Cecilie Svensson Foto: Line Thit Klein
27. feb. 2013 | Opskrift | ALT for damerne

Ingredienser

Til ca 50 stk
4 æggehvider, store og i stuetemperatur
180 g hvidt sukker
80 g flormelis
1 spsk vaniljesukker
evt. rød frugtfarve (til striber – se tip)

Sådan gør du:

Tænd ovnen på 120 grader med varmluft.

Pisk æggehviderne i en skål, til de danner toppe, der kan stå af sig selv. Tilsæt sukkeret en spiseskefuld ad gangen, rør mellem hver gang. Rør halvdelen af flormelis og vaniljesukker i på samme måde. Når marengsmassen er blank og skinnende, vender du resten af flormelis i med en dejskraber. Kom marengsmassen i en sprøjtepose, eller en frysepose, der er klippet 1 cm hul i, og sprøjt små marengskys ud på to bageplader med bagepapir.

Kyssene skal være ca. 3 cm i diameter. Sæt bagepladerne midt i ovnen, og skru så ned på 80 grader. Bag marengskyssene i 1 time, sluk ovnen og lad dem tørre færdige i den slukkede ovn.
De skal være helt afkølede, før du tager dem ud. Opbevar marengskyssene i en lufttæt beholder ved stuetemperatur.

Prøv også valnøddelagkage med mokka-smørcreme

Få mere inspiration til lækker mad på Altfordamerne.dk/opskrifter/