Morgenmadspizza
SPONSORERET indhold

Morgenpizza med bladbeder

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

Denne pizza er superlækker til morgenmad. Lav evt. nogle af dem uden æg, så kan de nemlig gemmes til frokost eller lunes til ­morgenmad næste dag. Beregn 1-2 pizzaer per person, alt efter sult.

Af: Kicki Thomsen Foto: Anders Schønnemann
22. feb. 2017 | Opskrift | ALT for damerne
4-6 stk. pizzaer | Total: en time

Ingredienser

Af Louisa Lorang

Bund:
4 dl vand
25 g gær
1 spsk salt
3 spsk olivenolie
300 g fuldkornshvedemel
300 g hvedemel

Fyld:
2 fed hvidløg
olivenolie
300 g bundt bladbeder, evt. røde
salt
200 g ricotta
4-6 æg

Sådan laver du pizzaerne

Bund:
Bland vand, gær, salt, olivenolie og de to slags mel. Føl efter, om du behøver alt melet eller måske en smule mere. Der er stor forskel på mel, ikke mindst hvis du, som jeg, bruger stenkværnet, så du er nødt til at stole på fornemmelsen.

Lad dejen hæve i 30 minutter på køkken­bordet (eller natten over, så er den klar, når du står op). Lav 6 små, tykke pizzabunde. Tænd ovnen på 250 grader.

Fyld:
Snit hvidløget fint, og sauter det i olivenolie på en varm pande. Snit ­bladbederne groft, og kom dem på panden. Lad dem ­akkurat falde ­sammen. Krydr med salt.

Smør lidt olivenolie på pizzabundene, og drys med salt. Kom bladbeder på, og fordel ricotta på pizzaerne. Lav en lille fordybning i midten af pizzaerne. Slå æggene ud i en kop et ad gangen, og hæld et helt på ­hver pizza i fordybningen.

Bag pizzaerne i den varme ovn i 8-12 ­minutter, eller til de er gyldne, ægget har sat sig, og dejen er sprød udenpå og blød indeni. Server straks.