Ingredienser
Arbejdstid: 25 min.
Kogetid: 3 min.
Ikke fryse-egnet
200 g mørk chokolade (min. 60%)
1¾ dl piskefløde
2 past. æggeblommer (1 bæger)
3 past. æggehvider (2 bægre)
2 spsk sukker
evt. 2 spsk cognac, likør, mørk rom eller whisky
Pynt:
evt. 1 dl piskefløde
og 50 g mørk chokolade
- Hak chokoladen groft, og overhæld den med kogende fløde.
- Rør rundt, til chokoladen er smeltet, og rør æggeblommerne i.
- Pisk æggehvider og sukker til glat marengs med en håndmikser.
- Vend en tredjedel af marengs- massen i chokoladen og fold så resten i med let hånd.
- Tilsæt evt. spiritus og fordel moussen i 4-6 glas. Stil dem koldt indtil servering (min. 3 timer).
- Top glassene med chokolademousse med flødeskum og drys med høvlet chokolade før servering.