Rugbrødsboller med chokolade
SPONSORERET indhold

Rugbrødsboller med chokolade

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

Er du typen, der altid bager rugbrød, er det nemt at tage en klat dej fra og forvandle dem til rugbrødsboller. Har du ikke surdej på køl, kan du bruge denne opskrift. Er du totalt til hurtige løsninger, så vælg en anstændig rugbrødsblanding, og knald chokolade og nødder i den.

Af: Louisa Lorang Foto: Anders Schønnemann. Regi: Brostecopenhagen.com & Thetravellingband.com.
20. feb. 2018 | Opskrift | ALT for damerne
Ca. 25-30 stk | Total: en time, 40 min

Ingredienser

2 dl lunet vand
30 g gær
4 dl kærnemælk
1 spsk salt
1 spsk honning
200 g knækkede rugkerner
3 spsk hørfrø
3 spsk chiafrø
100 g groft hvedemel
100 g fint hvedemel
300 g rugmel
100 g mørk chokolade
100 g hasselnødder

Pynt:
1 dl hørfrø
½ dl chiafrø

Sådan laver du rugbrødsboller med chokolade

1. Lun vandet i din elkoger eller på komfuret til cirka 37 grader. Rør gæren ud i det lune vand, og tilsæt kærnemælk, salt og honning.

2. Kom rugkerner, hørfrø og chiafrø i. Kom melet i lidt ad gangen – det er ikke sikkert, du har behov for det hele. Hak chokolade og nødder, og vend dem i dejen. Lad dejen hæve lunt i ½ time.

3. Form dejen med våde hænder til aflange rugboller. Vend dem i en blanding af hørfrø og chiafrø, og sæt dem på bagepapir på en bageplade.

4. Lad dem hæve i yderligere ½ time, og bag dem bagefter ved 175 grader i cirka 30 minutter. Lad dem køle og nyd dem.