Nuddelsuppe med kylling
SPONSORERET indhold

Nuddelsuppe med kylling

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

Nuddelsuppen er en dejlig vintervarmer med en fin smag af ingefær. Tilsæt evt. lidt frisk eller tørret chili.

Af: Sandra Leigh Draznin Foto: Martin Dyrløv
09. feb. 2016 | Opskrift | Hjemmet
2-3 personer

Ingredienser

Arbejdstid: 25 min.
Koge-/stegetid: 15 min.
1 porre
1-2 gulerødder
125 g champignon
10 g frisk ingefær
1-2 fed hvidløg
1 spsk. olie
¾-1 liter kyllingesuppe
60-120 g æg- eller sobanudler
175 g kyllingekød (fra skrog og vinger)
1-2 spsk. lime- eller citronsaft
salt og peber
Drys:
koriander (eller persille)

  1. Rens porren, og skær den i tynde skiver på skrå. Skræl gulerødderne, og skær dem i strimler. Rens champignonerne, og skær dem i skiver. Skræl ingefæren, og pil hvidløgsfeddene. Hak dem fint.
  2. Steg porrerne bløde og blanke i en gryde med olie. Tilsæt gulerødder, champignon, ingefær og hvidløg, og steg under omrøring i 3-4 min.
  3. Tilsæt suppen, og giv det et opkog. Tilsæt nudler, og kog dem møre efter pakkens anvisning. Tilsæt kødet, og varm igennem i 1-2 min.
  4. Smag til med limesaft, salt og peber, og servér i dybe skåle med et drys koriander.