Nudelsalat med agurk og rejer
SPONSORERET indhold

Nudelsalat med agurk og rejer

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

Af: Thomas Hergaard Foto: Thomas Hergaard
24. mar. 2014 | Opskrift | Hjemmet
(2 personer)

Ingredienser

Arbejdstid: 20 min.
Kogetid: 3 min.
Ikke fryse-egnet
Ingredienser:
75 g glasnudler
½ agurk
½ tsk salt
Dressing:
3 spsk risvineddike (eller æblevineddike)
3 spsk mirin (japansk sød risvin) (eller sød sherry)
2 spsk tamari (eller sojasauce)
evt. frisk chili
150 g rejer
1 rød peberfrugt (fintsnittet)

  1. Kog nudlerne efter pakkens anvisning, hæld dem på et dørslag og skyl dem i koldt vand.
  2. Vask agurken, halver den på langs og skrab kernerne ud. Skær den i tynde skiver på skrå, drys dem med salt og lad dem trække 5 min. Hæld dem på en sigte.
  3. Rør vineddike, vin og tamari/soja sammen og tilsæt evt. finthakket chili (uden frø og mellemvægge).
  4. Vend nudlerne sammen med lidt af dressingen og anret i 2 skåle. Drys med agurk, rejer og peberfrugt og dryp resten af dressingen over.
  5. Server som frokostret eller et let aftensmåltid.