Cookies med Nutella
SPONSORERET indhold

Nutella cookies med mandler

Lækre cookies med Nutella og mandler - nemme at bage og med garanti en stor succes hos både store og små Nutella-fans.

Foto: Columbus Leth
26. apr. 2018 | Opskrift | BoligLiv


NUTELLA COOKIES MED MANDLER
18 cookies

Tid: ca. 15 min. plus bagetid.

100 g smør
100 g nutella
100 g brun farin
1 æg
175 g hvedemel
1 tsk. vaniljesukker
1 tsk. bagepulver
½ tsk. flagesalt
50 g smuttede mandler til pynt eller hakket chokolade

1. Tænd ovnen på 180 grader. Kom smør, nutella og brun farin i en skål, og pisk det sammen til en cremet konsistens.

2. Rør ægget i dejen. Bland hvedemel med vaniljesukker, bagepulver og salt, og rør det i dejen, til den er ensartet.

3. Fordel dejen i klatter med en ske på to bageplader med bagepapir. Pynt med smuttede mandler eller hakket chokolade på toppen. Bag kagerne i ca. 10 min., til de er gyldne.

4. Afkøl kagerne et par minutter på bagepladen, inden de afkøles på en bagerist.

► SE OGSÅ: Peanutbutter cookies
► SE OGSÅ: 1 dej = 6 slags småkager
► SE OGSÅ: Sticky Buns - amerikanske kanelsnegle