Oksebryst med bagte rødbeder, peberrod og brøndkarse
SPONSORERET indhold

Oksebryst med bagte rødbeder, peberrod og brøndkarse

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

Rødbeder og peberrod er formidabelt sammen med det lækre oksebryst.

Af: Pernille Skjødt Foto: Line Thit Klein
07. dec. 2012 | Opskrift | ALT for damerne
6

Ingredienser

1 kg oksespidsbryst
salt
timian
hvidløg
700 g rødbeder
3 spsk olivenolie
salt og peber
3-4 spsk balsamico
2 spsk flydende honning
revet peberrod
brøndkarse.

Sådan gør du:

Kom kødet i en gryde og hæld vand på så det dækker og lidt til. Giv det et opkog og afskum. Tilsæt salt, timian og hvidløg og kog oksebrystet ca. 2½ time til det er mørt og lækkert. Lad kødet afkøle i kogelagen.

Skræl og skær rødbederne i skiver. Vend rødbedeskiverne med olivenolie, salt og peber. Kom dem på bageplade med bagepapir og bag dem i ovnen 30 min. ved 200 grader til der er møre. Tag dem ud og vend dem med lidt god balsamico og flydende honning.

Skær skiver af oksebrystet, og server med bagt rødbede og masser af revet peberrod og et drys brøndkarse.

PRØV OGSÅ: Bagte rødbeder med feta og krydderurter