SPONSORERET indhold
Olivenbrød med parmaskinke og mozzarella
(8 stk.)
Ingredienser
Dej:
4 dl lunkent vand
25 g gær
1 tsk. salt
1 spsk. ekstra jomfruolivenolie
200 g rugmel
100 g durumhvedemel
ca. 350 g pizzamel el. almindeligt hvedemel
salt
Desuden:
2 dl sorte stenfri oliven
1 spsk. olivenolie
Fyld til 4 brød:
100 g parmaskinke
125 g mozzarella
tomatskiver
olivenolie
salt, peber
basilikum
- Udrør gæren i lunkent vand. Tilsæt de øvrige ingredienser til dejen. Ælt dejen, til den er smidig. Stil den til hævning tildækket et lunt sted ca. 1 time.
- Slå dejen ned. Del den i 8 stykker. Tryk stykkerne ud til ovale stykker, ca. 1½ cm tykke. Lad dem efterhæve 15 min.
- Tryk oliven ned i dejens top, og pensl med olie. Stil brødene i ovnen ved 225 gr. i ca. 18 min.
- Fyld de afkølede brød med parmaskinke, skiver af mozzarella og tomater. Dryp med olivenolie, og krydr med salt og peber. Pynt med basilikumblade.