Peberkager til jul
Foto: Anders Schønnemann | Lav julens fineste peberkager med juleglasur
ALT for damerne

Peberkager

Opskrift på peberkager med juleglasur

Om du laver dine peberkager for at spise dem, eller for at bruge dem til pynt, er op til dig - begge dele er selvfølgelig også en mulighed.

Af Louisa Lorang 09.dec.2016 Mad

45 MIN.

Antal: Mange peberkager

Dej til peberkager:

125 g smør

100 g brun farin

4 spsk mørk sirup

310 g hvedemel

1 knsp salt

1 tsk natron

½ tsk hjortetakssalt

2 tsk stødt ingefær

2 tsk stødt kanel

1 tsk stødt, sort peber

1 tsk stødt allehånde

 

Glasur til peberkager:

½ dl pasteuriseret æggehvide (1 bæger)

ca. 150 g flormelis

evt. farve

 

Sådan bager du peberkager:

Peberkager:

Smelt smør, sukker og sirup i en gryde under omrøring. Sigt mel, salt, natron, hjortetakssaltsalt, ingefær, kanel, peber og allehånde i en skål og rør den smeltede sukkermasse i. Rør til dejen er fast og nem at arbejde med.

 

Rul dejen ud i ca. ½ cm tykkelse på et bord drysset med mel.

 

Dejen er nemmest at arbejde med, når den er lun, så brug den med det samme.

 

Stik figurer ud efter ønske og bag dem på en bageplade med bagepapir i en forvarmet ovn ved 170 grader i 8-10 minutter, eller til de er gyldne og bagte.

 

Lad dem køle af på pladen.      

              

Glasur til peberkagerne:

Rør æggehvide, flormelis og evt. farve sammen. Fyld den gerne i sprøjteposer og pynt kagerne.

 

 

 

LÆS OGSÅ: 8 klassiske opskrifter til en vellykket julefrokost

LÆS OGSÅ: 10 skønne opskrifter til en hyggelig adventssøndag

LÆS OGSÅ: Adventshygge: Juleboller, krydret kage og varme drikke

 

 

 
TIP:

Opbevar småkagerne i en kagedåse i 1-2 uger, så kan du lige trylle en glasur frem og pynte i godt selskab.

 

Hvis peberkagerne skal hænge op eller bruges som spiseligt pynt til juletræet, så husk at bore et lille hul i dem til snor eller bånd, når de er nybagte og stadig bløde.

Henter...