Opskrift på orangemazarinkage
SPONSORERET indhold

Orangemazarinkage

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

Af: Pernille Skjødt Foto: Line Thit Klein
09. dec. 2010 | Opskrift | ALT for damerne
8 | Total: 30 min

Ingredienser

200 g blødt smør
400 g marcipan, groftrevet
3 æg
75 g mel
1½ spsk appelsinskal, revet
½ appelsin, saften heraf
et par dråber orangeblomstvand (fås f.eks. hos grønthandleren)

150 g neutral flødeost eller anden friskost
4-5 spsk flormelis
1 tsk appelsinskal, revet

1-2 appelsiner, skåret i appelsinfileter
¼ -½ granatæble, kernerne heraf.

Ælt og rør det bløde smør sammen med marcipanen – gerne i en røremaskine. Tilsæt æggene et af gangen, og kom mel, appelsinskal, appelsinsaft og et par dråber orangeblomstvand i.

Smør en springform af 22-24 cm. i diameter med lidt smør og drys kanterne med sukker. Hæld dejen heri og smør den ud til kanterne. Bag mazarinkagen 25-30 min ved 200 grader. Tag den ud og afkøl.

Rør flødeost sammen med flormelis og appelsinskal og smør det ovenpå den afkølede kage. Og pynte med appelsinstykker, granatæblekerner og lidt citronmelisse.