Pandekager med stikkelsesbærkompot
Foto: Line Falck
Hjemmet

Pandekager med stikkelsesbærkompot - opskrift fra Hjemmet

Pandekager med stikkelsesbærkompot

Klassiske pandekager med en lækker stikkelsbærkompot til

Af Katrine Klinken 01.aug.2016 Mad

40 MIN.

Ca. 10 pandekager

Arbejdstid: 30 min.
Koge/bagetid: 30-45 min.

Stikkelsbærkompot:
500 g stikkelsbær
250-400 g sukker ­afhængig af bærrenes modenhed
ca. 2 dl vand
kornene af ½ ­vaniljestang

Pandekager:
3 æg
1 tsk. sukker
1 knsp. groft salt
125 g hvedemel
3-3½ dl mælk
ca. 25 g smør til bagning

Tilbehør: evt. vaniljeis

Sådan laver du pandekager med stikkelsbærkompot

  1. Nip blomster og stilke af stikkelsbærrene.
  2. Smelt sukker i bunden af en gryde. Tilsæt stikkelsbær, vand og vaniljekorn, og kog i ca. 3 min., til bærrene sprækker. Smag til med sukker.
  3. Pandekager:
  4. Slå æggene ud i en skål. Pisk dem med sukker, salt og mel, til det er uden klumper. Tilsæt mælk lidt ad gangen, og pisk dejen jævn. Stil på køl i mindst ½ time.
  5. Pisk dejen igennem, og tilsæt evt. lidt mere væske. Hæld dejen i en kande.
  6. Varm en pande godt op, og smelt en klat smør. Hæld ca. ½ dl dej på panden, og drej panden hurtigt rundt. Bag pandekagerne på begge sider et par min. Hold pandekagerne lune mellem to tallerkner.
  7. Server lune pandekager med syltede stikkelsbær og evt. is.
Henter...