Panna Cotta med lime og sprøde kagestænger
SPONSORERET indhold

Panna Cotta med lime og sprøde kagestænger

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

Frisk og lækker panna cotta med syrlig lime og sprøde kanelstænger.

Af: Bente Nissen Lundsgaard Foto: Mikkel Adsbøl
15. maj. 2013 | Opskrift | Hendes Verden
(6 personer)

Ingredienser

Sværhedsgrad: Middel
Tidsforbrug: 13 timer, heraf arbejdstid: 1 time
5 dl piskefløde
100 g sukker
1 stang vanilje
1 tsk. reven limeskal
Pynt:
evt. lidt reven limeskal
Desuden:
1 plade butterdej
100 g ren, rå marcipan
1 sammenpisket æggehvide
perlesukker
Tilbehør:
jordbær og ribs

  1. Panna Cotta med lime: Læg husblassen i blød i koldt vand i 10 min.
  2. Kom fløde, sukker, udskrabet vaniljestang, vaniljekorn og limeskal i en gryde, og kog det op. Fjern vaniljestangen. Knug husblassen, og rør den i.
  3. Fordel cremen i 6 portionsforme eller glas. Lad cremen stivne i køleskabet i mindst 12 timer eller natten over.
  4. Dyp formene i varmt vand. Løsn kanten med en skarp kniv, og vend panna cottaen ud på tallerkner. Her har vi lavet desserten i glas, så de skal ikke vendes ud. Pynt evt. med lidt reven limeskal.
  5. Kagestænger: Læg dejpladen på et meldrysset bord. Rul marcipanen ud, så den fylder 1⁄3 af dejpladen på langs.
  6. Læg marcipanen på dejpladens midte. Fold dejen ind over marcipanen først fra den ene side og så fra den anden side.
  7. Rul dejen ud, så den har samme størrelse som en plade butterdej.
  8. Skær dejen i 6 strimler på langs. Sno dejstrimlerne, og læg dem på bagepapir.
  9. Pensl med æggehvide og drys med perlesukker.
  10. Bag stængerne ved 180 gr. i ca. 25 min. Afkøl dem, og server dem til panna cottaerne.