Parfait-is med tørrede frugter i appelsinsaft
SPONSORERET indhold

Parfait-is med tørrede frugter i appelsinsaft

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

Af: Thomas Hergaard Opskrift Katrine Klinken Foto: Thomas Hergaard Opskrift Katrine Klinken
12. jan. 2012 | Opskrift | Hjemmet
(Ca. ½ liter, nok til 8-10 personer)

Ingredienser

Arbejdstid: 30 min.
Indfrysnings/trækketid: 3 timer + ekstra tid for de tørrede frugter
400 g sukker
2½ dl vand
9 æggeblommer
2½ dl piskefløde
½ stang vanilje
Tørrede frugter i appelsin:
200 g tørrede figner (uden stilk)
200 g tørrede abrikoser
100 g rosiner
saft af 3 appelsiner

  1. Parfait-is: Kog sukker og vand til en tyk lage, og til det er 115-120 grader varmt målt med sukkertermometer, eller til der dannes store bobler.
  2. Pisk imens æggeblommerne skummende. Hæld den varme lage i æggeblommerne lidt ad gangen under konstant piskning.
  3. Pisk hurtigt ca. 5 min. og derefter langsommere ca. 10 min., til massen er afkølet og tyk.
  4. Pisk fløden let med vaniljekorn og vend flødeskummet i æggemassen.
  5. Hæld i en literform og sæt straks i fryseren. Lad isen stivne ca. 3 timer.
  6. Bland de tørrede frugter med appelsinsaft og lad dem trække, gerne til næste dag. Servér frugterne til parfait-isen.