Dessertkage med mandelbund og smørcreme
SPONSORERET indhold

Påskekage med mandelbund & smørcreme

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

Forkæl dine gæster med en overdådig dessertkage - kagen består af en lækker mandelbund, der er toppet med en skøn smørcreme med vanilje. På toppen har vi pyntet med chokoladepåskeæg og chokoladegrene, men du kan selvfølgelig vælge at pynte med noget andet, hvis kagen ikke skal bruges til påske. Her får du opskriften på den skønne kage:

Af: Sandra Leigh Draznin Foto: Tove Hertzberg, Anders Martinsen og Synøve Dreyer
19. mar. 2021 | Opskrift | Hjemmet
1 påskekage, 8-10 personer | Total: en time, 10 min

Ingredienser

Mandelbund:
250 g mandler
5 æggehvider
250 g sukker

Smørcreme:
5 æggeblommer
1 dl piskefløde
125 g sukker
4 tsk. vaniljesukker
150 g blødt smør

Pynt:
chokoladepinde
chokoladespåner
chokoladeæg

Sådan bager du påskekagen

1. Hak mandlerne fint – brug gerne en foodprocessor.

2. Pisk æggehviderne stive, og pisk sukkeret i lidt ad gangen. Forsæt med at piske, til det bliver en tyk og blank marengs. 

SE OGSÅ: Nem mad i påskedagene

3. Vend mandlerne i marengsmassen, og bred det ud i en smurt springform (24 cm). Sæt den i ovnen ved 170 grader i ca. 40 min. Afkøl på en rist.

4. Pisk æggeblommer, fløde, sukker og vaniljesukker sammen i en tykbundet gryde, og pisk det over varmen til det tykner (det må ikke komme over 85 grader). Tag gryden af varmen, og lad det køle lidt af. Pisk smørret i cremen, og lad den blive kold.

PRØV OGSÅ: Lækker forårsbrunch til påskedagene

5. Læg mandelkagen på et fad, og top op med smørcremen. Lav en rede af chokoladepinde, chokoladespåner og chokoladeæg.