Pasta med røget mørbrad
SPONSORERET indhold

Pasta med røget mørbrad

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

Af: Bente Nissen Lundsgaard Foto: Mikkel Adsbøl
12. jul. 2013 | Opskrift | Hendes Verden
(4 pers.)

Ingredienser

2 løg
1 tsk. finthakket ikke for stærk rød eller grøn chili
2 tomater
2 spsk. olivenolie
2 dl bouillon
1 tsk. fintrevet, usprøjtet citronskal
salt, peber
150 g røget svinemørbrad
1 spsk. olivenolie
300 g pasta f.eks. skruer
250 g små broccolibuketter
Tilbehør:
friskrevet parmesanost

  1. Skær løgene i små tern. Skær tomaterne i tern. Svits løg og chili 3-4 min. i olivenolie i en gryde. Svits tomattern med 1-2 min. Tilsæt bouillon og evt. citronskal. Lad retten snurre sammen ca. 2 min. Smag til med salt og peber.
  2. Skær mørbraden i tern, brug dem, som de er, eller steg dem gyldne og sprøde i olivenolie på en pande. Afdryp dem på køkkenrulle.
  3. Kog pastaen efter anvisning på emballagen, og afdryp den i en sigte. Kog broccolibuketterne med de sidste 2 min. af kogetiden.
  4. Vend pasta og broccoli med løg-tomat-blandingen. Drys mørbrad over. Riv parmesanost til.