Ingredienser
Arbejdstid: 40 min.
Bagetid: ca. 45 min.
Fryse-egnet
200 g mel (ca. 3 1⁄2 dl)
2 spsk sukker
125 g smør
1-2 spsk vand
Fyld:
125 g blødt smør
100 g brunt farin
3 æg (str. mellem)
250 g pastinak (skrællet og revet)
revet skal fra 1 appelsin
2 spsk appelsinsaft
30 g mel (1⁄2 dl, sigtes)
Endvidere:
æg til pensling
tesukker
grofthakkede nøddekerner
- Findel smørret i melet. Kom vand i og saml dejen. Lad dejen hvile koldt, mens fyldet tilberedes. Pisk smør og farin sammen og pisk æggene i ét ad gangen.
- Bland den revne pastinak i sammen med appelsinskal og -saft. Vend det sigtede mel i. Rul 2⁄3 af dejen ud til en rund plade og beklæd en smurt springform eller tærteform hermed. Kom fyldet i.
- Rul resten af dejen ud og udstik den i 8-10 cm runde plader, som lægges på fyldet. Pensl dejpladerne på fyldet med æg og drys med tesukker og hakkede nøddekerner.
- Bag pien midt i ovnen ved 200 grader i 40-45 min.