Pavlova med citronfromage og påskeæg
Foto: VK Stockimages/Nicoline Olsen | Server en smuk og syndig påskedessert som afslutning på det perfekte måltid.
BoligLiv

Pavlova med citronfromage og påskeæg

Pavlova med citronfromage og påskeæg

Del på

Bag den skønneste pavlova og top den med en sød og syrlig citroncreme. Pynt de smukke marengskage med chokoladeæg - og evt. et par af årets første bellisblomster.

Af Nicoline Olsen 20.mar.2017 Mad

2 TIME 0 MIN.

Pavlova til 8-10 personer

8 æggehvider
1 knivspids salt
500 g sukker
1 spsk. majsmel
2 tsk. eddike

Citroncreme:
4 blade husblas
3 æg
100 g sukker
saft fra 2 citroner
fintrevet skal fra 1 ubehandlet citron
¼ liter piskefløde, pisket til skum
smukke chokoladeæg

Sådan bager du pavlova

1. Pisk æggehvider og salt stift. Tilsæt sukkeret lidt ad gangen, mens der piskes. Når massen er blank, tilsættes majsmel og eddike.


2. Forvarm ovnen til 180 grader. Tegn en cirkel (brug en tærteform eller en stor tallerken ca. 22 cm Ø) på bagepapir, og fordel massen på den. Gør bunden flad i midten, og forhøj kanten en smule. Kom marengsen i ovnen, og skru ned til 120 grader. Bag i ca. 1 time og 15 minutter. Åbn ovnen, og lad marengsen køle helt af.

PRØV OGSÅ: Påskekage med kokos og citron


3. Læg husblas i koldt vand i 5 minutter. Pisk æg og sukker hvidt med en elpisker. 

4. Kom citronsaft i en lille gryde, varm det op til kogepunktet, og sluk blusset. Vrid husblas, og smelt den i citronsaften. Rør citronsaften i æggemassen sammen med citronskal, og vend så flødeskum i til sidst.

Find flere tips til nem aftensmad

SE MERE: Hjemmelavede påskeæg med smag af hvid chokolade, brombær og lakrids

5. Lad cremen hvile koldt en times tid, så den har sat sig lidt, inden den fordeles på marengsen. Dekorer kagen med creme, og pynt til sidst med chokoladeæg og evt. et par af årets første bellis.

Læs alt om pavlova marengs påske
Del på
Kommentarer (0)
Henter...