Peking-and med agurk, forårsløg og mynte
SPONSORERET indhold

Peking-and med agurk, forårsløg og mynte

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

Peking-anden er kinesernes nationalret og den originale version tilberedes på en mere tidskrævende facon end denne ret. Men her er en opdateret variant, som er lynhurtigt lavet og smager skønt – især, hvis den spises med fingrene.

Af: Mette Helbæk Foto: Line Thit Klein
09. nov. 2017 | Opskrift | ALT for damerne
4

Ingredienser

1 and, udbenet, ca. 700 g (find udbenede ænder i asiatiske butikker, eller bed slagteren udbene en for dig. Alternativt kan du købe 2-3 andelår og selv udbene dem ved at skære kødet af langs benene)
Salt

Marinade
6 spsk ahornsirup
4 spsk sesamolie
4 spsk tamari (eller soya)
4 spsk æblecidereddike (eller hvidvinseddike)
1 fed hvidløg, revet
1 tsk tørret chili
4 forårsløg
2 agurker
50 g cashewnødder, grofthakkede
16 store rispandekager
1 bundt mynte

Sådan gør du:

1. Sæt ovnen på 225 grader, og krydr det udbenede andekød med salt på begge sider. Sæt anden i ovnen i en bradepande, og skru ned til 180 grader efter 10 min.

2. Lad anden stege færdig ca. 20 min, til den er mør og skindet er sprødt. Lad anden hvile lidt, inden du skærer den i tynde strimler.

3. Rør alle ingredienser til marinaden sammen. Vend det lune, strimlede andekød i marinaden. Skær forårsløg og agurker i tynde ringe/strimler.

4. Hæld kogende vand over rispandekagerne, én efter én, (følg anvisningen på pakken). Læg lidt and, agurk, løg, nødder og mynteblade ovenpå en pandekage ad gangen og rul sammen.

PRØV OGSÅ: Andebryst med jordskokker og løg i én gryde