Pizza med peperoni og kartofler
SPONSORERET indhold

Pizza med peperoni og kartofler

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

Af: Bente Nissen Lundsgaard Foto: Mikkel Adsbøl
29. jan. 2015 | Opskrift | Hendes Verden
4 portionspizzaer

Ingredienser

Pizza med peperoni og kartofler
Dej:
25 g gær
3¼ dl vand
200 g fuldkornsspelt eller grahamsmel
300 g pizzamel
1 tsk. salt
Tomatsauce:
1 ds. hakkede flåede tomater
1 lille løg
1 gulerod
1 stilk bladselleri
2 fed hvidløg
1 tsk. oregano
¾ tsk. salt
peber
Fyld:
2 æggestore skrællede kartofler
100 g peperonipølse eller chorizopølse
150 g revet pizzaost
2 tsk. tørret oregano
1 spsk. olivenolie

  1. Smuldr gæren i en skål, og kom vand i. Rør det sammen, til gæren er opløst. Rør salt i. Tilsæt begge slags mel, men hold 100 g tilbage af pizzamelet. Rør dejen sammen. Drys mel på bordet, og kom dejen ud på det. Ælt dejen godt, til den er elastisk og meget smidig, 5-10 min. Undervejs tilsætter du de 100 g hvedemel.
  2. Kom dejen tilbage i skålen, og læg et rent viskestykke over. Lad dejen hæve ca. 1 time.
  3. Lav 4 kugler af dejen, og læg dem på et meldrysset bord. Tryk dejen flad til en cirkel med hænderne. Rul dejen ud, til den er ca. ½ cm tyk. Læg dejen over på bagepapir. Bøj evt. kanten ind hele vejen rundt, så kanten bliver lidt højere end resten af pizzaen.
  4. Tomatsauce: Pil løget, og skær det i tern. Skær gulerod og bladselleri i meget fine tern. Hak hvidløgsfeddene. Kom alle ingredienserne til tomatsaucen i en gryde, og bring det i kog. Lad det småkoge. Rør i gryden jævnligt. Det tager ca. 10 min. Saucen skal være tyktflydende.
  5. Fyld: Riv kartoflerne i tynde skiver på råkostjernet. Fordel tomatsaucen over pizzabundene. Fordel kartoffelskiver og peperoni over. Drys osten over. Drys oregano over, og dryp med olivenolie.
  6. Bag pizzaerne ved 225 gr. på midterste ovnribbe ca. 20 min. Lav 2 pizzaer ad gangen.