Nu kan du igen tilmelde dig Danmarks hyggeligste kvindeløb.  Læs mere om overraskelserne her

Lækker madtærte.

Opskrift på porretærte med kylling og bacon

Porretærte med kylling og bacon

Det er dejlig forårsagtigt med en porretærte med kylling, og så kan du mætte mange munde med få midler.

Bedømmelse
Porretærte med kylling og bacon til 4 personer

Porretærte med kylling og bacon

Grunddej til tærter:
100 g smør
175 g hvedemel
¼ tsk. salt
1 æggeblomme
1 spsk. kold vand


Fyld:
4 porrer
200 g kogt eller stegt kyllingekød uden skind og ben
100 g bacon i små tern
3 æg
1 dl mælk
150 g reven, mild ost, f.eks. emmentaler, gruyere eller danbo
¾ tsk. salt
peber
75 g hele, smuttede mandler

Sådan laver du porretærte med kylling og bacon

Grunddej til tærter: Skær smørret i små tern, og smuldr det i mel og salt, til det ligner revet ost. Brug evt. en foodprocessor, det er lynhurtigt. Saml dejen med æggeblomme og vand. Lad dejen hvile tildækket 30 min. i køleskabet.

 

Tryk dejen lidt ud på et meldrysset bord. Drys lidt mel over, og rul dejen ud med en kagerulle.

 

Smør en tærteform, og kom dejen i formen. Tryk dejen ud, og lav en pæn kant. Lad altid dejen gå 2-3 mm op over formens kant.

 

Fyld: Rens porrerne, skær dem i skiver, og kog dem i letsaltet vand 3-4 min. Lad dem dryppe godt af i en sigte. Steg baconternene sprøde på en pande, og lad dem dryppe af på køkkenrulle.

 

Pisk æg og mælk sammen. Tilsæt ost, salt og peber. Vend porrer, kylling og bacon i. Kom fyldet i formen, drys mandlerne over, og stil tærten i ovnen ved 175 gr. på midterste ovnribbe i ca. 50 min., til den er gennembagt og gylden.

3 tips til andre former for fyld

Brug skinke i stedet for bacon, så er du fri for at stege.
• Du kan udskifte kyllingen med 200 g fine, optøede ærter fra frost.
• Du kan udelade kylling og bacon og komme 200 g røget laks i strimler eller tern i tærten.

ingredienser

10

tilberedning

ca. 0 minutter

type

Tærte

specialkost

Vegetarisk

kategori

Hovedret

nationalitet

energi pr. person

0 Kcal

Fedt 0 %

Protein 0 %

Kulhydrat 0 %

Bedøm opskrift

Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Læs mere >>

Ok