Portobello-burger med BBQ-sauce
SPONSORERET indhold

Portobello-burger med BBQ-sauce

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

Erstat burgerbollen med portobellosvame og spis med en lækker BBQ-sauce.

Af: Louisa Lorang Foto: Anders Schønnemann
04. jul. 2015 | Opskrift | ALT for damerne
4

Ingredienser

BBQ-sauce:
4 spsk finthakket løg
1 fed hvidløg, finthakkede
lidt olie til stegning
4 dl ketchup
½ dl rørsukker
4 spsk æble- eller hvidvinseddike
tabasco efter smag
salt

Burger:
600 g hakket oksekød
salt og peber
1 aubergine
8 store portobello-svampe
olivenolie
1 hovedsalat, plukket
1 rødløg i tynde skiver
2 tomater i skiver
salt og peber

Sådan gør du

BBQ- sauce: Sautér løg og hvidløg af i en smule olie i en varm kasserolle. De skal ikke tage farve. Kom ketchup, rørsukker og eddike ved og lad saucen simre i 5-10 min. Smag til med tabasco eller anden chilisauce og køl saucen ned.

Burger: Form kødet til fire bøffer. Lav dem godt flade, og krydr med salt og peber. Grill dem, til de er akkurat gennemstegte.

Skær auberginen i skiver på ca. 1 cm, og dryp den med lidt olivenolie. Grill dem på den varme grill, til de er gyldne og møre.

Pil stokken ud af svampene, og kasser dem, eller grill dem, og brug dem som ekstra fyld. Dryp svampene med olivenolie, og grill dem møre. Smag dem til med salt.

Fyld salat, bøf, tomat, aubergine, løg og BBQ-sauce imellem hver 2 svampe, og server med kniv og gaffel eller mange servietter.