Mexicanske quesadillas med grønt fyld
SPONSORERET indhold

Quesadillas med grønt fyld

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

Du kan komme alverdens fyld i disse pandekager. Lav en stor portion af disse pandekager, og varm dem op dagen efter, eller snup dem med i madpakken.

Af: Ditte Ingemann Foto: Fra Ditte Ingemanns bog "Mit Grønne Køkken"
24. aug. 2017 | Opskrift | Fit living
Quesadillas til 4 personer | Total: 25 min

Ingredienser

1 rødløg
2 fed hvidløg
2 røde peberfrugter
1 squash
1 spsk olivenolie
2 tsk stødt spidskommen
1 tsk tørret oregano
1 tsk stødt chipotle
1 ds kidneybønner
salt og peber

Avocado-salsa:
2 modne avocadoer
10-12 cherrytomater
1 rødløg
1 fed hvidløg
saft fra 1 lime
salt og peber

Andet:
8 grove tortillas
175 g revet cheddar
olie til stegning
frisk koriander

Sådan laver du quesadillas

Sådan gør du:

1. Hak rødløg og hvidløg rigtig fint. Skær peberfrugterne i tynde trimler, og squash i små tern. Varm olie op i en pande, og svits grønsagerne sammen med spidskommen, oregano og chipotle. Kom kidneybønnerne i, og steg i 8-10 minutter. Smag til med salt og peber.

2. Varm en pande godt op med en smule olie på. Læg en tortilla på, og fordel en smule fyld og revet ost på den ene halvdel.

3. Fold tortillaen sammen, og steg den gylden på begge sider. Fortsæt på samme måde med de øvrige tortillas. Mos eller blend kødet fra avocadoerne i en skål. Skær tomaterne i små tern, og rør det i. Hak løg fint, riv hvidløg, og bland det i dippen. Smag til med limesaft, salt og peber.

4. Servér pandekagerne sammen med avocado-salsa og masser af frisk koriander.