Quinoa
SPONSORERET indhold

Quinoaboller med mandler

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

Superbrød til morgen – eller mellemmåltid eller som fyldigt tilbehør.

Af: Vibeke Lehn Foto: Nicolai Mørk
19. sep. 2014 | Opskrift | Fit living
12 stk.

Ingredienser

Quinoaboller med mandler

1 dl hvid quinoa + 2 dl vand
5 dl lunkent vand
25 g gær
1 spsk olivenolie
1 spsk salt
1 spsk honning
1 dl hakkede mandler
100 g rug- eller havreflager
100 g knækkede hvedekerner
200 g hvid hvede
ca. 250 g ølandshvedemel

Sådan gør du:

  1. Kog quinoa og vand under låg 20 min. og lad den afkøle lidt.
  2. Rør gæren ud i det lune vand, tilsæt den kogte quinoa, olivenolie, salt, honning og mandler.
  3. Rør rug- eller havreflager, hvedekerner samt hvid hvede i dejen og rør den godt igennem med ølandshveden.
  4. Lad dejen hæve lunt, tildækket en times tid eller to. Rør dejen godt igennem og form den ved hjælp af en ske til 12 boller. Sæt den på pladen med bagepapir.
  5. Bag bollerne ved 200° varmluft i 20-25 min.
  6. Brug det gode trick med at sætte en skål kogende vand i bunden af ovnen, så får de nogle fantastiske boller. Lad dem afkøle på en bagerist.

    TIP! Den kogte quinoa i dejen holder bollerne fine og fugtige i 3-4 dage.

Energi pr. stk. 260 kcal, fedt 13%, protein 12%, kulhydrat 75%