Rejer med romescosovs
SPONSORERET indhold

Rejer med romescosovs

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

Romescosovs er en klassisk katalansk (spansk) kold sovs, der er god til skaldyr, kød og grønsager.

Af: Sandra Leigh Draznin Foto: Thomas Hergaard
18. jun. 2012 | Opskrift | Hjemmet
12 personer

Ingredienser

Arbejdstid: 30 min.
Stegetid: 6 min.
Ikke fryse-egnet
600 g rejer
Romescosovs:
1-2 fed hvidløg
1 skive lyst brød uden skorpe
2-3 spsk olivenolie
50 g mandler og/eller hasselnødder
75 g grillede peberfrugter
30 g soltørrede tomater i olie
1 chili
1-2 spsk rødvins- eller sherryeddike
persille eller basilikum
salt og peber

  1. Steg hele hvidløgsfed og brød gyldent i olivenolie (1-2 min.). Rist mandler og/eller nødder på en pande 2-4 min. og hak dem i en foodprocessor.
  2. Tilsæt brød, hvidløg, afdryppede peberfrugter og tomater samt fintsnittet chili (uden frø og mellemvægge).
  3. Kør det jævnt og tilsæt afdryppet olie og saft (fra peberfrugter og tomater). Smag til med vineddike, finthakket persille eller basilikum, salt og peber og juster evt. konsistensen med olivenolie
  4. Anret rejerne med sovsen i små glas. Pynt evt. med persille eller basilikum og server med ristet brød.