Risalamande og kirsebærsauce
SPONSORERET indhold

Risalamande og kirsebærsauce

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

En skøn ris a la mande med kirsebærsauce afslutter en god julemiddag. Her får du den bedste opskrift. Psst... Husk at gemme en hel mandel.

Af: Bente Nissen Lundsgaard Foto: Jes Buusmann
23. dec. 2020 | Opskrift | Hendes Verden

Ingredienser

Ris a la mande med kirsebærsauce

 

Ris a la mande
1 dl grødris
1 dl vand
½ liter let- eller sødmælk
1 flækket udskrabet vaniljestang
2-3 spsk. sukker
50 g mandler
3 dl piskefløde

Kirsebærsauce
1 glas dessertkirsebær (ca. 400 g)
1½ spsk. majsstivelse
½ dl koldt vand
lidt sukker

Sådan laver du risalamande med kirsebærsauce

  1. Kog 1 dl grødris et par min. i 1 dl vand. Tilsæt ½ liter let- eller sødmælk og en flækket udskrabet vaniljestang.
  2. Lad det koge ved svag varme ca. 50 min. under låg. 
  3. Rør nogle gange undervejs, så grøden ikke brænder på.
  4. Tag vaniljestangen op. Rør 2-3 spsk. sukker i grøden. Afkøl grøden. Skold, smut og hak 50 g mandler. Gem en hel mandel. Rør mandler og vaniljekorn i grøden.
  5. Vend flødeskum af 3 dl piskefløde i. Kom risalamanden i en skål.
  6. Gem den hele mandel heri. Stil skålen tildækket i køleskabet, til den skal serveres.

-

Sådan laver du kirsebærsauce til din risalamande

  1. Varm 1 glas, ca. 400 g, dessertkirsebær og lage op i en gryde.
  2. Rør 1½ spsk. majsstivelse ud i ½ dl koldt vand, og rør det i.
  3. Kog saucen kort igennem.
  4. Smag evt. til med lidt ekstra sukker.
  5. Afkøl saucen.

Anbefalet til dig