Rødbedecarpaccio med appelsin
SPONSORERET indhold

Rødbedecarpaccio med appelsin

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

Carpaccio er egentlig navnet på en ret af tynde skiver råt oksekød. Her har jeg brugt sæsonens smukke rødbeder på næsten samme måde.

Af: Martin Dyrløv Foto: Martin Dyrløv
28. sep. 2015 | Opskrift | Hjemmet
(2 personer)

Ingredienser

Arbejdstid: 25 min.
Ingredienser:
2 rødbeder (f.eks. bolsjebeder)
1 appelsin (økologisk)
2 spsk. valnøddeolie (eller olivenolie)
1 tsk. ahornsirup
salt og peber
30 g fetaost
¾-1 dl fløde (eller mælk)
rødbedespirer (eller frisk mynte)

  1. Skræl rødbederne, og skær dem i papirtynde skiver på en mandolin (rivejern med finindstilling) eller med en skarp kniv. Anret dem på 2 tallerkner.
  2. Rør 2-3 spsk. appelsinsaft sammen med fintrevet appelsinskal, olie, ahornsirup, salt og peber. Dryp dressingen over rødbederne.
  3. Blend fetaost cremet med fløde, og dryp den over anretningerne. Pynt med rødbedespirer, og servér som forret eller tilbehør.