Opskrift på rødkålssalat med avocado dressing
SPONSORERET indhold

Rødkålssalat med avocado dressing

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

Rødkålen er velegnet, når du spiser maven flad. Den mætter dejligt, er rig på antioxidanter og så er den fiberrig. Dressingen er sammensat af avocado, pesto og rapsolie som alle tre er rige på monoumættet fedt.

Af: Majbritt Louring Engell Foto: Mikkel Adsbøl
14. okt. 2011 | Opskrift | ALT for damerne
Rødkålssalat med avocado dressing til 2 personer | Total: 15 min

Ingredienser

300 g rødkål
1 gul peberfrugt

Dressing
1 æg
1 avocado
10 g pesto
6 g rapsolie
2 spsk minimælk
1 tsk grovkornet sennep
1 lime, saften heraf
1 spsk balsamico
1 knsp karry
salt og peber

Pynt
frisk basilikumblade

Næringsindhold

  • Energi pr. person:
    250 Kcal

Sådan laver du salaten

1. Kog ægget i vand i ca. 7 minutter, og snit rødkålen meget fint. Brug evt. en foodprocessor eller et mandolinjern. Skær peberfrugten i strimler eller tern.

2. Mos æg og avocado, og rør pesto, rapsolie, mælk, sennep, limesaft, balsamico, karry, salt og peber i dressingen. Vend den i salaten eller fordel den som små klatter over salaten. Pynt med frisk basilikum.