Roxykage
Foto: Thomas Hergaard
Hjemmet

Roxykage - opskrift fra Hjemmet

Roxykage

Del på

Ifølge mine oplysninger blev roxykagen kreeret af en bager, der havde sin butik lige ved Roxybiografen på Gothåbsvej på Frederiksberg. Måske er det kun københavnere, der kender roxykagen, men for år tilbage var den lige så populær som citronmåne og diverse flødeskumskager.

Af Thomas Hergaard 26.mar.2014 Mad

(Ca. 10 skiver)

Arbejdstid: 45 min.
Bagetid: 35-40 min.
Fryse-egnet
3 æg (store)
150 g flormelis
reven skal og saft af 1 citron (usprøjtet)
75 g hvedemel
75 g kartoffelmel
½ tsk bagepulver
Smørcreme:
75 g smør
75 g flormelis
1 tsk vaniljesukker
1 æggeblomme (pasteuriseret)
Endvidere:
hindbærsyltetøj
chokoladekrymmel
250 g rå marcipan
1 æggehvide (pasteuriseret)
ca. 3 spsk flormelis
Pynt:
100 g chokolade og røde cocktailbær

  1. Pisk æggeblommer og flormelis godt sammen. Rør reven citronskal og citronsaft i og tilsæt hvedemel og kartoffelmel sammen med bagepulveret.
  2. Pisk æggehviderne stive. Rør 1/3 af de stiftpiskede æggehvider i, og vend forsigtigt resten i. Hæld dejen i en velsmurt form, 25x25 cm, og bag kagen ved 170 grader i godt en halv time.
  3. Skær kagen i tre lige store baner. Rør smør og flormelis sammen til smørcremen og rør vaniljesukker i sammen med æggeblommen.
  4. Læg hindbærsyltetøj på den ene bund og læg en bund over. Kom det meste af smørcremen herpå og læg den sidste bund på. Smør resten af smørcremen på toppen og siderne. Drys siderne med chokoladekrymmel.
  5. Marcipanovertræk: Ælt marcipanen med æggehvide og flormelis og rul den ud til en smal bane, som kan dække overside og ender på kagen. Læg den på. Smelt chokoladen og pynt kagen med mønstre og cocktailbær som på billedet.
Læs alt om Bagværk
Del på
Kommentarer (0)
Henter...