Sådan rister du de perfekte græskarkerner
SPONSORERET indhold

Halloweensnack: Sådan rister du de perfekte græskarkerner

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

Græskar er fyldt med kerner, som kan ristes og bruges som lækker snack. Brug kernerne fra dit Halloweengræskar til en en skøn Halloweensnack.

Af: Bente Nissen Lundsgaard Foto: Alamy
12. okt. 2020 | Opskrift | Hendes Verden
Total: 50 min | Arbejdstid: 20 min

Ingredienser

Ristede græskarkerner

Friske græskarkerner fra et græskar
Salt
Rapsolie
Vand

Sådan rister du de perfekte græskarkerner

  1. Tænd ovnen på 160 grader.
  2. Skrab kernerne ud af dit græskar og rens kernerne, så de er helt frie for græskarkød. Brug evt. et dørslag eller en salatslynge. 
  3. Læg kernerne i en gryde og hæld vand over så det dækker. Put lidt salt i vandet og lad det koge i ca. 20 minutter.  
  4. Hæld vandet fra græskarkernerne og bred græskarkernerne ud på en bageplade beklædt med bagepapir.
  5. Hæld lidt rapsolie over kernerne, og drys med salt. Rist kernerne i ovnen ved 160 gr. i ca. 30 min. Vend græskarkerner ca. hvert 10. minut.
  6. De ristede græskarkerner er færdige, når de bliver faste og ikke længere er bløde. Krydr med ekstra salt, hvis det ønskes.
  7. Tag dem ud af ovnen og lade dem køle af inden serveringen.

Det er meget nemt at lave dine egne græskarkerner, men der er to trin, der er vigtige:

  opskrift - ristede-graskarkerner-1.jpg

1. Rens dine græskarkerner godt

Det er vigtigt at vaske græskarkerne godt inden de ristes. Du kan evt. fjerne græskarkødet med en salatslynge.

opskrift - ristede-graskarkerner-2.jpg

2. Hold øje med græskarkernerne i ovnen

Det er vigtigt at du holder øje med græskarkernerne i ovnen. Stil evt. uret på 10 minutter, og vend græskarerne på bagepladen, hver gang det ringer, så undgår du, at de brænder på.

 

 

Anbefalet til dig