Saftig culottesteg
SPONSORERET indhold

Opskrift: Saftig culottesteg

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

Her får du en opskrift på en lækker saftig culottesteg til din fredagsmiddag. Mange er bange for at stege en hel steg, men her får du opskriften, der ikke fejler. Velbekomme.

Af: Pernille Skjødt Foto: Line Thit Klein
29. nov. 2017 | Opskrift | ALT for damerne
Culottesteg til 4 personer | Total: en time

Ingredienser

Opskriften indeholder sponsorerede links

  • 250 g skalotteløg
  • 1 kalveculotte af ca. 1,2 kg
  • olivenolie til stegning
  • 5-6 kviste timian
  • 2-3 fed knust hvidløg
  • lidt olivenolie
  • salt og peber

Tilbehør:
Server f.eks. fyldigefterårssalat, grøn salat og kartofler.

Sådan laver du en saftig culottesteg

Vil du være sikker på et godt resultat, så allier dig med et stegetermometer.

► Lav det perfekte kød med et stegetermometer fra Bageren og Kokken

  1. Halver skalotteløg med skal på langs. Skær senerne af culotten, og rids fedtet på kryds og tværs med en skarp kniv. Brun kødet godt på alle sider i lidt olivenolie på en pande.
  2. Kom kødet og skalotteløg i et ovnfast fad, og krydr med timian, hvidløg, olivenolie, salt og peber. Steg kødet cirka 35 minutter ved 185 grader. Kernetemperaturen skal være cirka 57-58 grader, når du tager den ud af ovnen, hvis du vil have kødet mediumstegt.
  3. Lad trække 15-20 minutter før udskæring.
  4. Skær stegen i skiver, og server med et grønt tilbehør. For eksempel bagt græskar eller fyldige efterårssalater.

LÆS OGSÅ: Få opskriften på bagt græskar

Anbefalet til dig