Saftig mandelkage (Kage uden mel!)
SPONSORERET indhold

Saftig mandelkage (Kage uden mel!)

Denne supernemme kage bages helt uden hvedemel, men med mandler i stedet.

Foto: Columbus Leth
29. jan. 2018 | Opskrift | BoligLiv


Saftig mandelkage (Kage uden mel!)

Tid: ca. 15 min. plus bagetid

200 g mandler
5 æg
225 g sukker
revet skal og saft af 1 økologisk appelsin
2 tsk. bagepulver
100 g mørk chokolade
100 g mandelflager
evt. 1 spsk. kakaonibs

1. Tænd ovnen på 180 grader. Beklæd en springform med bagepapir.

2. Blend mandlerne til fint mandelmel.

3. Pisk æg og sukker hvidt og skummende. Kom appelsinskal og saft i æggemassen, og vend med mandelmel og bagepulver.

4. Fordel dejen i springformen, og bag kagen i ca. 35 min. Mærk efter med en kødnål, om kagen er bagt. Hænger der dej ved, bages kagen lidt længere tid.

5. Hak chokoladen, og smelt den ved svag varme. Rist mandelflagerne gyldne på en tør pande.

6. Dekorer kagen med smeltet chokolade, mandler og evt. kakaonibs.

TIP
Kakaonibs er fermenterede, knuste, ristede og afskallede kakaobønner. De har en pikant smag af kakao og er et lækkert lille drys på kager. Kakaonibs fås i velassorterede supermarkeder.



► SE OGSÅ: Limetærte med marengs
► SE OGSÅ: Nøddekage med nougatmousse
► SE OGSÅ: Chokolade-nøddebrownie