Julemaden kan også være sund og frisk.
SPONSORERET indhold

Salat med hvidkål, appelsin, fennikel og vanilje

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

Vanilje, appelsin og fennikel hæver hvidkålen op til nye smagsmæssige højder.

Af: Redaktionen Foto: Maria Kejser Petersen
04. dec. 2015 | Opskrift | ALT for damerne
4 personer

Ingredienser

40 g pinjekerner
400 g hvidkål
5 appelsiner
2 tsk fennikelfrø
1 tsk vaniljepulver

Sådan gør du

Rist pinjekernerne på en tør pande, til de er let gyldne. Ryst ­panden undervejs, så de får varme på alle sider. Hæld dem over på en tallerken, og lad dem køle af.

Skær hvidkålen i mil­imeter-tynde strimler med din skarpeste kniv. Skær skrællen af fire af appelsinerne, og skær dem i "fileter". Pres saften ud af den femte appelsin. Bland saften med fennikelfrø og vanilje. Vend hvidkål og appelsiner sammen med dressingen, og drys med pinjekerner.