Foto: Henrik Freek Christensen og Columbus Leth
BoligLiv

Salat med oksekød og spicy dressing

Del på

Har du en rest kold oksekød, kan den sagtens bruges i denne salat med spicy dressing.

Af Lone Kjær 02.mar.2016 Mad


Salat med oksekød og spicy dressing
Tid: ca. 30 minutter
(4 pers.)

2 oksebøffer
1 pose blandede salater, ca. 250 g
1 stort bundt frisk koriander
1 bundt grønne asparges
3 ferskener
2 avocadoer
saft af 1 citron

Spicy dressing:
1 spsk. rørsukker
1 spsk. kogende vand
1 spsk. citronsaft
2 spsk. olivenolie
2 tsk. sambal oelek

Tilbehør:
groft brød

1. Grill oksebøfferne i ca. 3 minutter på hver side på en grillpande. Tag kødet af varmen, og lad det hvile ca. 10 minutter, før det skæres i skiver. Skyl salaterne godt og afdryp. Hak koriander, og vend den med salaten.

2. Skær de nederste ca. 3 cm af aspargesene, og damp asparges i ca. 1 minut. Afkøl og snit dem. Halver ferskenerne, fjern stenene og skær ferskenerne i skiver. Halver avocadoerne, fjern stenene og dryp citronsaft over.

3. Rør ingredienserne til dressingen sammen, og vend med salaten. Anret salaten med oksekød i skiver, asparges, ferskener og avocadoer. Server med groft brød.



► SE OGSÅ: Salat med bær og melon
► SE OGSÅ: Edamame-salat med kammuslinger

Del på
Kommentarer (0)

Henter...