Sandkage a la hindbærsnitter
Foto: Line Falck | Sandkage a la hindbærsnitter.
Hjemmet

Sandkage a la hindbærsnitter

Sandkage a la hindbærsnitter

Del på

Kagen har sprød bund og top som en hindbærsnitte, men er fyldt med sandkage rørt med hindbærsyltetøj. En sød bradepandekage for hele familien.

Af Katrine Klinken 04.jan.2016 Mad

2 TIME 30 MIN.

Sandkage a la hindbærsnitter til 15-20 personer

Sandkage a la hindbærsnitte

Arbejdstid: 40 min.
Hviletid: ca. 1 time
Bagetid: ca. 50 min.
Fryseegnet (evt. uden glasur)

Sprød dej:
300 g hvedemel
200 g smør (koldt)
25 g sukker
1 æg (stort)


Sandkage med hindbær:
250 g smør (blødt)
150 g sukker
4 æg
250 g hvedemel
1 tsk. bagepulver
200 g hindbærmarmelade


Glasur:
150 g flormelis
ca. 2 spsk. vand
2-3 spsk. kagekrymmel

Sådan laver du sandkage a la hindbærsnitte


1. Smuldr mel og små stykker smør (evt. i en foodprocessor), til det ligner revet ost. Bland sukker i dejen.

2. Pisk ægget sammen, og kom det i melblandingen. Saml til en dej ved at trykke dejen sammen, og læg den koldt i ca. 1 time.

3. Del dejen i to lige store stykker. Rul hvert dejstykke ud på bagepapir i en firkant på ca. 30 x 25 cm, så dejen er et par millimeter tyk og passer til en bradepande.

4. Læg det ene stykke bagepapir med dej i bunden af en bradepande.

Sandkage med hindbær:
1. Rør smør og sukker luftigt. Tilsæt ét æg ad gangen under omrøring.

2. Bland mel og bagepulver. Sigt blandingen igennem en si, og vend det i dejen. Rør marmeladen i. Fordel dejen i et jævnt lag på dejen i bradepanden.

3. Læg den anden udrullede dej på bagepapiret hen over sandkagedejen, og fjern papiret. Tryk dejen forsigtigt ned som låg over kagen.

4. Sæt bradepanden i en 175 grader varm ovn, og læg bagepapiret over kagen, så den ikke bliver for mørk. Bag kagen i ca. 50 min., til der ikke er rå dej på et træspyd, hvis man stikker det ned i midten af kagen. Lad kagen afkøle.

5. Rør en tyk glasur, og smør den i et lag over kagen. Drys med kage-krymmel. Skær kagen ud i 15-20 stykker.

Tip

Kagen er let at transportere og er derfor perfekt at dele ud i skolen, på arbejdet eller til møder. 

Del på
Kommentarer (0)
Henter...