Små chili-kødboller i tomatsauce med squash og grov pasta
Foto: Line Thit Klein | Små chili-kødboller i tomatsauce med squash og grov pasta
ALT for damerne

Små chili-kødboller i tomatsauce med squash og grov pasta

Små chili-kødboller i tomatsauce med squash og grov pasta

Del på

Vi har ladet os inspirere af spaghetti meatballs, der blev opfundet af italienske immigranter i New York. Her med lidt flere krydderier og grøntsager.

Af Pernille Skjødt 13.okt.2016 Mad

20 MIN.

Små chili-kødboller i tomatsauce med squash og grov pasta til 4 personer

Kødboller:
½ løg
1 fed hvidløg
500 g hakket oksekød
1½ tsk salt
1½ tsk finthakket frisk chili
1 tsk stødt spidskommen
½ tsk stødt koriander
1 spsk mel
1 æg
3 spsk mælk
olie til stegning

Tomatsauce:
1 løg
½-1 bakke cherrytomater
2 spsk olivenolie
1½ spsk tomatpure
1 dåse hakkede flåede tomater
3 dl vand
¼ tsk rørsukker
salt og peber
1 lille grøn squash
revet citronskal, saft fra
ca. ½ citron og lidt olivenolie

Tilbehør:
pasta og revet parmesan eller anden ost

Sådan laver du små chili-kødboller i tomatsauce med squash og grov pasta

Kødboller:
Pil og riv løget på den fine side af rivejernet, og hak hvidløget fint. Rør hakket oksekød sammen med salt, chili, spidskommen, koriander, løg, hvidløg og mel. Tilsæt æg og mælk, og rør farsen godt igennem. Form farsen til små boller, og steg dem på en pande med olivenolie 5-6 minutter. Vend dem undervejs, så de bliver brunet godt på alle sider.

Tomatsauce:
Pil og hak løget, og halver cherrytomaterne. Kom olivenolie i en gryde, og steg løget ved svag varme, til det er mørt. Tilsæt halve cherrytomater, hakkede flåede tomater og vand, og lad det simre 10-15 minutter. Krydr tomatsaucen med lidt rørsukker, salt og peber.

Skær squashen i tynde korte strimler f.eks. på et mandolin, og bland med citronskal, citronsaft, salt, peber og olivenolie.

Kom kødbollerne i tomatsaucen, og lad dem simre ved jævn varme i 5 minutter under låg, til de er varme og færdigtilberedte. Server små chilikødboller i tomatsauce med pasta og squash-topping. Drys med revet parmesan eller anden ost.

PRØV OGSÅ: Pasta med pesto, løg og små tomater

Del på
Kommentarer (0)
Henter...