Chokoladekage
SPONSORERET indhold

Små chokoladekager med dulce de leche

Uimodståelige små chokoladekager med dulce de lerche.

Foto: Columbus Leth
24. okt. 2015 | Opskrift | BoligLiv


SMÅ CHOKOLADEKAGER MED DULCE DE LECHE

Tid: ca. 20 min. plus koge- og bagetid

(12 stk.)
1 dåse kondenseret mælk
1 tsk. flagesalt
150 g smør
150 g rørsukker
3 æg
100 g mørk chokolade 70 %
50 g hvedemel
50 g groft speltmel
50 g kakaopulver
2 tsk. bagepulver
flormelis til pynt
12 silikoneforme

1. Sæt dåsen med kondenseret mælk i vand, så det dækker, og kog i 3-4 timer. Afkøl, og rør karamellen med salt.

2. Pisk smør og rørsukker hvidt og skummende. Tilsæt æggene et ad gangen.

3. Smelt chokoladen over vandbad eller forsigtigt i mikroovn.

4. Bland hvedemel med speltmel, kakaopulver og bagepulver, og vend i dejen skiftevis med smeltet chokolade.

5. Fyld formene 2/3 op med dejen, og tilsæt en stor teskefuld dulce de leche. Vend forsigtigt rundt, så godt du nu kan, så karamellen og chokoladekage bliver marmoreret.

6. Bag kagerne ved 200 grader i ca. 12 min. Afkøl kagerne på en bagerist. Drys med flormelis.

TIP
Resten af dåsen med kondenseret mælk holder sig fint et par uger.

► SE OGSÅ: Hjemmebagte æbleboller med chokolade og mandler
► SE OGSÅ: Hjemmebagte minirugbrød
► SE OGSÅ: Focaccia med gedeost og rødløg