'
Små hakkebøffer med citronpasta og broccoli
Foto: Mikkel Adsbøl
Hendes Verden

Små hakkebøffer med citronpasta og broccoli - opskrift fra Hendes Verden

Små hakkebøffer med citronpasta og broccoli

Nem og lækker aftensmad for hele familien - server pasta med en skøn citronsauce, broccoli og små hakkebøffer til. En frisk og anderledes udgave af den evindelige pasta med kødsovs.

Af Bente Nissen Lundsgaard 23.jul.2017 Mad

4 personer

500 g hakket oksekød, ca. 10 % fedt
salt, peber
10 g smør og 1 spsk. olivenolie til stegning
Citronpasta:
200 g pasta f.eks. penne
1 løg
2 dl bouillon
2 tsk. reven usprøjtet citronskal
3 spsk. citronsaft
200 g broccolibuketter
2 dl friskrevet parmesanost
3 spsk. olivenolie
salt, peber
200 g cherrytomater
Pynt:
evt. reven citronskal og basilikum
Tilbehør:
halve cherrytomater

  1. Form kødet til 8 bøffer. Krydr med salt og peber. Steg dem i gyldent smør og olie på panden. De skal ca. stege 12-15 min. og være gennemstegte.
  2. Kog pastaen efter anvisning på emballagen, og afdryp den i en sigte.
  3. Kog hakket løg, bouillon, citronskal og citronsaft op et par min. Tilsæt broccoli i små buketter. Kog det 3-4 min. Vend pasta, parmesanost og olivenolie i. Smag til med salt og peber. Fordel halve cherrytomater over. Pynt evt. med reven citronskal og basilikum. Giv pastaen til bøfferne eller fordel bøfferne over.
Henter...