'
Søde bededagsboller
Foto: Mikkel Adsbøl
Hendes Verden

Søde bededagsboller - opskrift fra Hendes Verden

Søde bededagsboller

Efter en gåtur store bededagsaften er det hyggeligt at spise en dejlig lun bolle, og de her er super velegnede til at riste.

Af Susanne Engelstoft Rasmussen 11.maj.2017 Mad

12-14 stk.

2½ dl mælk
2 spsk. rørsukker
1 tsk. vaniljesukker
25 g gær
75 g smør
3 æg
2 tsk. salt
650 g hvedemel
1 æg til pensling

  1. Varm mælken, sukker og vaniljesukker i en gryde, til det er varmt, og sukkeret er opløst.
  2. Lad mælken blive lun, og opløs gæren i den lune væske. Smelt smørret, og tilsæt det sammen med æg. Tilsæt salt og melet lidt ad gangen. Ælt dejen grundigt igennem (10 min. i hånden eller på maskine). Kom dejen i en olieret skål, og dæk den med et fugtigt klæde. Stil dejen i køleskab mindst 2 timer (gerne 4-6 timer).
  3. Slå dejen ned, og form 12-14 stk. boller. Stil dem i en bradepande rimelig tæt sammen, og lad bollerne hæve i 1 time et lunt sted, eller til de er godt hævede op.
  4. Pisk ægget sammen, og pensl bollerne med æg. Stil bollerne i en 200 gr. varm ovn i ca. 12 min. Sluk ovnen, og bag dem yderligere 5 min., eller til de er brune og virker gennembagte.
Henter...