brød
SPONSORERET indhold

Speltbrød med gojibær

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

Et både sødt og sprødt brød med masser af smag.

Af: Lone Kjær
11. nov. 2013 | Opskrift | Fit living
Et stort brød

Ingredienser

1 dl yoghurt naturel
3 dl lunkent vand
25 g gær
2 tsk. salt
1 spsk flydende honning
100 g speltflager
50 g hørfrø
50 g solsikkefrø
50 g græskarkerner
75 g gojibær
100 g groft speltmel
250-300 g hvedemel

Sådan gør du:

Hæld yoghurt og vand i en skål. Opløs gæren heri. Tilsæt salt, honning og speltflager og rør sammen. Kom hørfrø, solsikkefrø, græskarkerner og gojibær i dejen. Ælt speltmel og hvedemelet i lidt ad gangen og ælt dejen længe − gerne i 10 minutter. Har du en røremaskine, kan dejen med fordel æltes heri. Dejen skal være lidt klistret. Stil den tildækket til hævning et lunt sted i ca. 1 time.
Slå dejen ned på et meldrysset bord og form den til et rundt eller ovalt brød. Kom brødet på et stykke bagepapir og lad det hæve tildækket et lunt sted i ca. 1 time. Rids brødet.
Tænd ovnen på 200 grader varmluft, 225 grader almindelig ovn. Lad en bageplade blive i ovnen. Lemp forsigtigt brød med bagepapir over på den varme bageplade og bag brødet i ca. 25 min. Afkøl brødet på en bagerist.

Energi pr. 100 g: 285 kcal, fedt 26%, protein 12%, kulhydrat 62%, kostfibre 5 g.