God tømmermændsmad, der er snasket og salt på den helt rigtige måde.
SPONSORERET indhold

Spicy hotdogs med kylling, guacamole og salsa

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

Få opskriften på formidabel tømmermændsmad. De lækre hot dogs er snaskede og salte på den helt rigtige måde, så retten egner sig perfekt til dagen derpå. Her får du opskriften på scipy hangover-hotdogs:

Af: Frantz Maurice Scott Lundby Foto: Chris Tonnesen
01. jan. 2019 | Opskrift | ALT for damerne
Spicy hangover-hotdogs med kylling, guacamole og salsa til 4 personer

Ingredienser

  • 2 kyllinge-brystfileter
  • salt og peber
  • 2 spsk Tex Mex-krydderi (eller anden spicy krydderiblanding)
  • olie til stegning
  • 2 avocadoer
  • 4 spsk cremefraiche
  • 1 fed hvidløg
  • 1 lime, saften heraf
  • 4 hotdogbrød
  • 2 spsk jalapenos
  • 2 forårsløg, hakkede
  • 2 spsk salsa (eller ketchup)
  • friske krydderurter, f.eks. koriander

Sådan laver du hangover-hotdogs:

  1. Krydr kyllingebrystfileter med salt, peber og krydderi, og steg dem i ovnen med lidt olivenolie ved 225 grader i ca. 20 minutter.
  2. Skær kyllingen i mindre stykker. 
  3. Blend avocadoer, cremefraiche, hvidløg og limesaft i en blender til guacamole. Smag til med salt og peber.
  4. Lun hotdogbrødene, og fyld dem med guacamole, kyllingestykker, jalapenos, hakkede forårsløg. 
  5. Drys med friske krydderurter.

PRØV OGSÅ: Double cheddar cheeseburger med karamelliserede rødløg