Opskrift på spinattærte med gedeost
SPONSORERET indhold

Spinattærte - med gedeost

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

Af: Trine Hahnemann Foto: Lars Ranek
03. nov. 2009 | Opskrift | ALT for damerne
4

Ingredienser

Dej:
150 g rugmel
100 g hvedemel
1 tsk salt
100 g smør
75 g kvark.

Fyld:
1 kg spinat
200 g smuldret gede fetaost
4 økologiske æg
2 dl cremefraiche 18 %
salt og friskkværnet peber.

Ekstra:
Tørrede bønner

Sådan gør du

Spinattærte

Bland rugmel, hvedemel og salt. Smuldr smørret i melet med fingerspid-serne, og saml dejen med kvarken. Lad den hvile 1 time i køleskabet.

Rul derefter dejen ud på et meldrysset bord, og læg den i en smurt springform på 24 cm, dejen må gerne hænge ud over kanten. Læg et stykke bagepapir ud over dejen, tryk det godt til op ad siderne. Hæld tørrede bønner i formen, og forbag tærten i 10 minutter ved 180 grader.


Imens dampes spinaten til den falder sammen. Hæld den i en sigte, og knug den fri for væde, når den ikke længere er skoldende varm.

Pisk æggene sammen, og rør dem i cremefraichen, tilsæt derefter feta, salt og peber.
 
Fjern bagepapir og bønner fra den forbagte tærtebund, og dæk den med spinaten.
 
Fordel derefter cremefraicheblandingen hen over. Bag tærten ca. 40 minutter ved 180 grader.