and
SPONSORERET indhold

Inspiration til Mortens aften: Spinatsalat med and og nudler

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

I aften er det Mortens aften, og så skal der selvfølgelig and på bordet! Denne salat er et lækkert, friskt og godt alternativ til den klassiske andesteg.

Af: Redaktionen
01. nov. 2017 | Opskrift | Fit living
4

Ingredienser

4 andebryster
4 store håndfulde frisk spinat
320 g nudler (gerne boghvede-nudler)

Marinade/dressing:
2 dl soja
2 dl risvin (sake) eller tør sherry
10 spsk. flydende akaciehonning
2 dl sesamolie
2 fint revet frisk ingefær
2 fed hvidløg knust med kniven og fint hakket
1 bundt frisk koriander
1 lime delt i 4
½ fint hakket rød chili

Sådan gør du:

1. Skil andeskindet fra brystet. Læg skindet til side. Rør marinaden sammen, og del den i to. Læg andebrysterne i marinaden. Dæk dem godt, og lad dem trække et par timer.

2. Kom andebrysterne i en stegepose sammen med marinaden, og steg i ovnen ved 160 grader i ca. 40 minutter, til kødet er gennemstegt og mørt.

3. Skær skindet i tynde strimler, og rist det sprødt på en slip let-pande. Krydr godt med salt. Lad det knasende sprøde skind dryppe af på fedtsugende papir.

4. Vask spinaten, og tør den godt. Kog nudlerne i letsaltet vand som anvist på pakken. Skyl dem derefter under koldt vand et minut, og lad dem afdryppe i sigte.

5. Bland nudlerne i en stor skål med den resterende marinade. Anret spinat, nudler og skiver af and i skåle, og drys med chili, og koriander. Server en kvart lime til salaten.

Anbefalet til dig