Stegte nudler med grøntsager og æg
SPONSORERET indhold

Stegte nudler med grøntsager og æg

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

Stegte nudler med grøntager og æg kan være et lækkert alternativ til den sædvanlige pastaret. Og så er retten ovenikøbet nem at lave. Her får du en god opskrift på stegte nudler, der er lige til at gå til. Velbekomme!

Af: Sandra Leigh Draznin Foto: Thomas Hergaard
05. jan. 2022 | Opskrift | Hjemmet
Stegte nudler til 4 personer | Total: 35 min

Ingredienser

Stegte nudler med grøntsager og æg

Arbejdstid: 20 min.
Koge/stegetid: 15 min.
Ikke fryseegnet

4 æg
2 spsk olie
300 g ægnudler
2 løg
2 fed hvidløg
1000 g friske grønsager (f.eks. peberfrugter, blegselleri, sukkerærter) eller en frossen wokblanding
4-6 spsk østerssovs
soja
knust chili
salt og peber

Sådan laver du stegte nudler med grøntsager og æg

  1. Slå æggene ud ud i en skål og pisk dem sammen med lidt salt og peber og steg dem som en omelet på en pande med halvdelen af olien.
  2. Hæld omeletten over på et bræt og skær den i strimler.
  3. Kog nudlerne efter pakkens anvisning.
  4. Steg fintsnittet løg og hvidløg i en wok eller stegepande med resten af olien.
  5. Tilsæt grøntsagerne og steg dem møre under omrøring ca. 5 min. De må gerne have lidt bid.
  6. Tilsæt nudler, østerssovs og æg og steg under omrøring, til det er gennemvarmt.
  7. Smag til med soja og chili og servér straks.

Andre gode bud på stegte nudler

Denne opskrift er med æg og grøntsager, men du kan også tilberede nudler med mange andre slags tilbehør. Derudover er retten også en virkelig god måde at holde 'tøm køleskabet' -dag på. For du kan bruge alverdens rester til nuddelretten. Har du lidt grøntsager, fx. gulerødder, porrer, eller springløg, der er blevet lidt slatne i toppen, kan de sagtens bruges i en denne ret.

Har du en pose ærter, wokblanding eller andre små eller småthakkede grøntsager i fryseren, kan de også sagtens bruges. Så mangler du bare et par æg, lidt soja, hvidløg, chili og hvad du nu ellers vil tilføje til retten for at give lidt smag. Prøv fx. denne lækre opskrift på stegte nudler uden de stegte æg, men til gengæld med lækre rejer:

stegte-nudler-rejer.jpg

Foto: Thomas Hergaard
Opskrift: Sandra Leigh Draznin
Arbejdstid: 20 min.
Hvile/stegetid: 20 min.
Ikke fryse-egnet

Stegte nudler med rejer

200 g risnudler
1-2 fed hvidløg (fintsnittet)
1 chili (fintsnittet)
2 porrer (i tynde ringe)
1 spsk olie
100 g bønnespirer
2 spsk soja
1-2 spsk ketchup
300 g rejer
salt og peber
Tilbehør: koriander og lime

  1. Tilbered nudlerne: Læg nudlerne i varmt vand (ikke kogende) i 15 min.
  2. Svits hvidløg, chili og porrer i en wok eller sauterpande med olie 3-5 min.
  3. Tilsæt de afdryppede nudler, bønnespirer, soja og ketchup.
  4. Varm igennem under omrøring og spæd evt. med lidt vand.
  5. Vend rejerne i, drys med hakket koriander og servér med limebåde.

Du kan også lave nudlerne med æg og ærter - her får du en godt bud på, hvordan du lynhurtigt tryller en pose frosne ærter, lidt nudler, 3 æg og et par forårsløg om til en let og velsmagende hverdagsret på under en halv time.

stegte-nudler-aerter.jpg

Foto: Thomas Hergaard
Opskrift: Sandra Leigh Draznin
Arbejdstid: 10 min.
Koge/stegetid: 10 min.
Ikke fryse-egnet

Stegte nudler med æg og ærter

150 g nudler
3 æg
1 spsk olie
150 g frosne ærter
2 spsk soja
1 spsk sesamolie
2 forårsløg (fintsnittet) 

  1. Overhæld nudlerne med kogende vand og lad dem trække, til de er bløde (3-5 min.). Hæld dem på et dørslag.
  2. Pisk æggene sammen og steg dem 1/2 min. i en wok eller pande med olie som røræg.
  3. Tilsæt nudler, ærter, soja og sesamolie og steg det hurtigt under omrøring 2-3 min.
  4. Anret på to tallerkner og drys med forårsløg.

Har du ikke nudler i huset, men til gengæld en rest kogte ris, så kan du lave 'fried rice' i stedet for - her får du en god guide til hvordan du gør + selvfølgelig en rigtig god opskrift: Fried rice: Sådan laver du 3 gode retter med stegte ris 

Anbefalet til dig