Stjerneskud smørrebrød
SPONSORERET indhold

Opskrift: Stjerneskud med fiskefilet, rejer og kaviar

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

Klassisk dansk smørrebrød, når det er allerbedst - Stjerneskud med fiskefilet, rejer og kaviar. Det smager godt, og så er fisk fulde af gode gode stoffer, som er sunde for kroppen. Her får du en lækker klassiker, nemlig et stjerneskud. Få en god opskrift et hjemmelavet stjerneskud med hvide asparges, dampet fiskefilet, stegt fiskefilet, rejer og hjemmelavet dressing lige her:

Af: Bente Nissen Lundsgaard Foto: Jes Buusmann
11. nov. 2021 | Opskrift | Hendes Verden
Stjerneskud til 4 personer | Total: 25 min

Ingredienser

Det skal du bruge:

  • 4-8 rødspættefileter alt efter størrelse
  • 1 sammenpisket æg
  • 2 dl rasp
  • 1 tsk. salt
  • peber
  • neutral olie til friturestegning
  • 250 g hvide asparges
  • 150 g ekstra store grønlandske rejer
  • 1 glas kaviar (eller stenbiderrogn, hvis det er i sæson)
  • Pynt: dild og en skive citron

Dressing til stjerneskud:

  • 1 dl cremefraiche
  • 2 spsk. mayonnaise
  • 2 spsk. tomatpuré
  • paprika og evt. cayennepeber
  • salt, peber
  • Tilbehør: ristet franskbrød eller rugbrød og evt. salat

Sådan laver du et klassisk stjerneskud

  1. Damp halvdelen af fiskefileterne i lidt letsaltet vand i en gryde 3-4 min., og lad dem dryppe af. Vend resten af fiskefileterne i sammenpisket æg og herefter i rasp blandet med salt og peber.
  2. Varm olien op i en gryde. Frituresteg fiskefileterne, til de er gyldne og sprøde. Læg dem til afdrypning på køkkenrulle.
  3. Skræl aspargesene fra top til fod. Skær den træede ende af. Kog aspargesene møre ca. 10 min. i letsaltet vand, og afdryp dem i en sigte.
  4. Rør alle ingredienserne til dressingen sammen.
  5. Fordel skiftevis stegt fisk og dampet fisk på et fad. Kom hjemmelavet dressing over.
  6. Fordel asparges, rejer og kaviar over. Pynt med dild og evt. citronbåde. Kan også som her portionsanrettes på ristede brødskiver med et blad grøn salat i bunden.
  7. Server til frokost eller forret - gerne med et glas kølig hvidvin til.

 

stjerneskud-opskrift.jpg

Et lækkert stykke smørrebrød: Stjerneskud

Det klassiske stjerneskud

Det er fristende at istemme: ”Smuk som et stjerneskud” – for den farvestrålende forret, som var højpopulær i 1950’erne, er nu igen blevet et hit blandt især unge til f.eks. konfirmationsforret.

Stjerneskud opskrift

Der er mange måder at tilberede et hjemmelavet stjerneskud på, og din stjerneskud opskrift er sikkert lige så god som vores. Der er ikke nogle særlige regler, andet end at en stjerneskud opskrift skal indeholde både stegte fisk og dampede fisk.

Grønne asparges eller hvide asparges?

Du kan bruge både grønne asparges og hvide asparges, men de hvide asparges kan være svære at få fat i uden for sæsonen, så der kan du med fordel bruge de grønne asparges. Eller i en snæver vending asparges fra dåse.

Kan man bruge røget laks?

Nogle steder får man serveret stjerneskud med et stykke røget laks også - hvis du vælger at lægge den røgede laks på dit flot pyntede smørrebrød, så sørg for at den røgede smag ikke overdøver den fine smag af fiskefiletterne og rejerne. Det er ikke en god ide at bruge varmrøget laks.

Hjemmelavet dressing eller mayonnaise?

Til et ægte stjerneskud hører der sig en lækker hjemmelavet dressing, som du finder opskriften på højere oppe på siden. Den lækre dressing egner sig også godt som hjemmelavet skaldyrsdressing - f.eks. til en rejecocktail.

Rugbrød eller franskbrød?

Et traditionelt stjerneskud skal altid serveres på et stykke lyst brød, f.eks. et hjemmebagt formbrød. Det kan du finde en rigtig god opskrift på her: Hjemmebagt formbrød
Men der er ingen lov, der siger, at man ikke kan servere stjerneskuddet på rugbrød. Hvis du anretter på et lille fad og giver begge slags brød til, kan dine gæster selv vælge, hvilken slags brød de vil have til.

Anbefalet til dig