Ingredienser
150 g afpudset svinemørbrad
1 tsk paprika
¼ tsk stødt spidskommen
¼ tsk stødt koriander
¼ tsk stødt fennikel
½ tsk havsalt
150 g nye kartofler
1 tsk olivenolie
100 g spidskål
100 g gulerødder
2 spsk citronsaft
1 spsk sirup
50 g kvark 1 %
1 kvist frisk mynte
- Tænd ovnen på 225 grader.
- Bland de tørrede krydderier og del dem i to portioner.
- Skær kødet i tykke skiver og vend dem sammen med den ene portion.
- Skrub kartoflerne rene, skær dem I halve eller kvarter og vend dem med olie og resten af krydderiblandingen.
- Læg kartoflerne i en lille bradepande foret med bagepapir og sæt dem i ovnen 20-25 min.
- Snit spidskål og gulerødder i meget tynde strimler og vend dem sammen med citronsaft, sirup, salt og peber. Rør kvarken sammen med finthakket mynte, salt og peber.
- Steg kødet på en grill, grillpande eller under grillen i ovnen ca. 3 min. på hver side.
- Anret kødet med kartofler, salat og myntedressing.