Opskrift på syltet æble og selleri med røget fisk
SPONSORERET indhold

Syltet æble og selleri med røget fisk

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

En nem og lækker frokost- eller forret.

Af: Pernille Skøjdt Foto: Line Thit Klein
06. sep. 2012 | Opskrift | ALT for damerne
4

Ingredienser

Syltet æble og selleri:
1 glas (svarende til 4 dl i alt)
¼ knoldselleri (ca. 250 g)
½ tsk salt
2 æbler
2½ dl æbleeddike
½ dl vand
2 dl rørsukker
1 laurbærblad
8 nelliker
2 tsk groft knust rosenpeber
3-4 skiver peberrod af 1½ cm tykkelse.

Syltet æble og selleri med røget fisk
200 g røget hellefisk eller anden fisk i skiver
dild
skiver af rødløg
rugbrød eller kogte nye kartofler.

Sådan laver du syltet æble og selleri med røget fisk

Skræl sellerien og skær den i små tern. Kom selleriternene i en gryde med kogende vand i 1 minut. Hæld selleriternene i en sigte og drys med lidt salt og afkøl. Skær også æblerne i små tern.

Kom æbleeddike i en gryde sammen med vand, rørsukker, laurbærblad og nellike og bring det til kogepunktet. Rør rundt så sukkeret smelter. Tag det af varmen, kom rosenpeber og peberrod i, og afkøl lagen.

Kom selleri og æbletern i et sylteglas – hæld eddikelagen med krydderier og peberrod over og opbevar i køleskabet.

Anret røget fisk med syltet selleri og æble, dild og rødløg, og spis rugbrød eller kogte nye kartofler til.

Syltet selleri og æble kan spises til fx røget fisk som hellefisk, laks eller røget ål. Det smager også skønt til skiver af oksekød fx sammen med en lækker peberrodscreme.

Prøv også kylling med lynsyltede pærer