Ingredienser
Mørdej:
4 dl hvedemel
½ dl flormelis
150 g smør
2 æg
½ spsk. vand
Fyld:
3 æg
2 dl fromage frais
1 dl cremefraiche 18%
1 dl sukker
100 g marcipan
Topping:
250 g røde ribs
Pynt:
evt. flormelis (eller sukker)
Sådan bager du tærten med ribs og marcipan
Mørdej:
1. Kør mel, flormelis og koldt smør sammen i en foodprocessor eller blender.
2. Tilsæt æg og vand, og saml dejen forsigtigt med pulse-knappen.
3. Pak dejen ind i husholdningsfilm, og læg den i køleskabet i en halv time.
4. Rul dejen ud, og læg den i to smurte tærteforme (ca. 10 x 34 cm)
Fyld:
5. Pisk fyldet sammen, og tilsæt revet marcipan. Fyld cremen i de ubagte tærtebunde – de skal være ca. 2/3 fyldt.
6. Bag tærterne i ovnen ved 175 grader i ca. 35 min.
7. Skyl og tør de friske ribs, og læg dem på tærterne. Pynt evt. med lidt sigtet flormelis eller sukker.
Tip
Du kan også bruge hindbær eller blåbær til tærten. Vend evt. bærrene i lidt sukker, inden de kommes på tærten – det ser smukt ud.